Vi var lige ankommet til Refuse Wallon i Pyrenæerne efter en lang vandredag og lå og slappede af. 3 - 4 lokale kom så gående med en stor pose i mellem sig båret på 2 hyrdestave med kroge i enden til at indfange får. De gik over på en stor, flad klippe på den anden side af floden.
Lidt efter så vi en meget stor fåreflok komme løbende ned fra bjergene, drevet af 3 - 4 fårehunde - Border Collies, nogle hunde der er ekstremt gode til at håndtere fåeflokke. Nogle af fårene løb forkert og krydsede floden over en bro. Straks nævnte fårehyrden et navn på en af hundene og pegede over mod steder, hvor de var, og hunden strøg hurtigt i en bue uden om fårene og drev dem tilbage til flokken. herefter løb hunden tilbage til hyrden og fik et lille klap.
På klippen spredte hyrderne indholdet af posen ud. Det var salt til fårene for at stimulere deres appetit. mens fårene spiste var en enkelt hund udpeget til at holde styr på den samlede flok med måske et par hundrede får. Den lå roligt lidt på afstand på holdt hele tiden øje med flokken.
Ikke på noget tdspunkt gøede hundene eller snappede efter fårene. Der var en rangordning mellem hunde og får, der betød, at fårene respekterede hundene og rettede sig efter hvor hundene ønskede at drive dem hen.
Utroligt hvad sådanne hunde kan oplæres til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar